Banerne er klar

Banerne er klar

På grund af Covid-19 har vi desværre været forhindret i åbne op for vores baner – Men nu har vi fået grønt lys, og kommunen har givet os de retningslinjer, der gør det muligt for os at benytte vores fantastiske beachbaner i Vestre Fjordpark.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i retninglinjerne inden du kaster dig i gang med at spille. Vi har hængt plakater op ved alle beachbaner så du nemt kan orientere dig om retningslinjerne. Vi har listet dem herunder i dette opslag, så du er godt forberedt.

Benyttelse af banerne samt overholdelse af de udstedte retningslinjer fra Kommunen og ABV er på eget ansvar.

Banerne er selvfølgelig indviet, men derfor kan sandet stadigvæk godt være hårdt nogen steder!

Det er endnu ikke muligt at påbegynde træning. Vi starter tidligst op mandag d. 11. maj. Mere info følger når vi kommer nærmere.

Retningslinjer for brug af banerne:

  • En gruppe af 6 personer pr. bane.
  • Maks 4 spillere  på banen i alt. Dvs. 2 på hver side af nettet. 
  • Ingen fysisk kontakt – heller ikke high-fives. Hold afstand.
  • Man møder op omklædt og tager hjem efter endt udendørsaktivitet.
  • Det er på ingen måde tilladt at bruge banerne, hvis man er syg eller har været det indenfor de sidste 48 timer.

Deltagere medbringer:

  • Egen håndsprit og holder en høj standard for hygiejne før/under/efter træning.
  • Egne bolde skal benyttes – der må ikke deles ”klubbolde” mellem forskellige grupper.
  • Én klud/håndklæde pr. deltager til aftørring af sved.
  • Én separat klud/håndklæde til aftørring af bold.

Aalborg Beachvolleys Bestyrelse opfordrer til, at man finder sammen i mindre grupper på op til 6 personer og så vidt spiller med den samme gruppe. Hvis der er flere træningsgrupper på anlægget skal man holde sig på afstand af hinanden – også hvis man sidder over/har pause. 

No Comments

Add your comment